Her kan du læse om skolens hverdag, se billeder og elevproduceret materiale.
Du er velkommen til at følge bloggen og skrive en kommentar. Tak for besøget!

24 September 2015

9. kl. i USA (15.-24. september 2015) - DAG 9-10

Så har vi taget afsked med 'The Big Apple' - det fantastiske og storslåede New York! Vi har haft en helt utrolig god tur, men det bliver nu også godt at komme hjem! ;o) 

Den sidste dag i NY brugte vi på at nyde det lækre hotel, spise god morgenmad med hjemmebagte vafler og alverdens lækkerier. En hyggelig morgenstund, inden vi skulle krydse Manhattan i lejebilerne. 

Vi fandt et Walmart supermarked, inden vi tog i lufthavnen - de sidste indkøb skulle lige på plads. ;o) Herefter nød vi en skøn frokost/aftensmad på Denny's. Mmmmm.... hvor var det godt - og som man kender det fra filmene (en rigtig amerikansk diner!) 


Flyveturen fra NY til Paris var i en kæmpe Jumbojet - behagelig tur... bortset fra, at vi landede kl. 2 om natten (amerikansk tid), så vi er lidt trætte - men glade og fyldt med gode og lærerige oplevelser. Hvor er vi bare privilegerede at Lykkegårdskolen prioriterer lejrskoler så højt! Vi vil aldrig glemme denne tur! ;o)

Nu sidder vi så og venter på at komme videre fra Paris - og tænker på jer derhjemme! ;o)
TAK for en fantastisk tur, I er de bedste... 9. kl., Anne og Stefan! ;o)
De kærligste rejsehilsener 
Majken


Der hygges og slappes af i Paris Lufthavn...


- mens andre har FULDSTÆNDIG stemplet ud! ;o) Jetlaget har meldt sig, og det bliver sikkert kun værre, inden vi når Danmark, - men det har stadig været det hele værd! ;o)

No comments:

Post a Comment