Her kan du læse om skolens hverdag, se billeder og elevproduceret materiale.
Du er velkommen til at følge bloggen og skrive en kommentar. Tak for besøget!

07 November 2013

Projekt: Fra skrot til kunst


Fra skrot til kunst
Onsdag d. 6.11 2013 blev der afholdt fernisering på SFO’s  projekt ”Fra skrot til kunst.”  Projektet har kørt siden september og børnene har arbejdet med stort engagement – også nogle voksne! Det har været inspirerende og interessant at opleve børnenes tilgang til at skabe nyt  -  og se muligheder frem for begrænsninger. Mange sjove samtaler og snakke har fundet sted henover maling, gamle udtrådte sko, plastiksager, skruer, fliser, lim, flamingokugler, papkasser og mange børn har her fået mulighed for at lade fantasi, kreativitet og innovation smelte sammen. Selve processen med at skabe og det at turde bevæge sig, uden at vide, hvor man helt præcist ender, er en god forudsætning at have med sig og kan bruges senere i mange andre sammenhænge.
Ferniseringen var en fin afslutning på forløbet. Forældre, bedsteforældre og andre interesserede var blevet inviteret til kombineret fernisering og forældrekaffe.  Der blev holdt en tale, klippet en snor, serveret saft, kaffe/the og spist kager. Børnene fik mulighed for også at fortælle om det, de havde arbejdet med og deres eget kunst. 
Billederne her er fra forløbet undervejs og fra ferniseringen. 







No comments:

Post a Comment